onsdag den 7. januar 2015

Årets første tur

En travl juleferie, gav mig ikke umiddelbart tid til en test af den nye fishfinder. Jeg fandt dog en ledig stund på feriens sidste dag.

Jeg fik ret hurtigt pakket lidt tørt tøj, et af mine hjemmelavede wood stoves, en dåse suppe og selvfølgelig noget instant kaffe... Min forhånds-klargjorte kajak fiskegrejskasse, blev selvfølgelig også taget med.

Ind imellem synes jeg det er sjovt, at bruge de hjemmelavede blus, i stedet for min gasbrænder, -det giver en lidt mere primitiv følelse.

På grund af vindforholdene, måtte plan B tages i brug med hensyn til hvor der skulle sejles. Desværre var der mest læ på vestsiden af fjorden, hvor jeg ikke har haft ret god succes med at fange noget. Jeg satte derfor i ved Strandtangen i Skive og begav mig nord på, langs kysten.


Som jeg beskriver i filmen, fangede jeg ikke noget, men jeg fik masser af tiltrængt frisk luft og motion!
Jeg fik også afprøvet fishfinderens forskellige funktioner og bekræftet korrekt montage.

Jeg var dog lidt nervøs i starten af turen, idet fishfinderen blev ved med at vise en dybde på 0,2m!!!
Det fik heldigvis hurtigt ende. Det var som om den lige skulle kalibrere sig, inden den korrekte vanddybde blev vist.
Det er meget facinerende, at kunne følge bundens karakter, efterhånden som man sejler derudaf og jeg er sikker på, at jeg bliver meget glad for dette stykke legetøj...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar