lørdag den 8. februar 2020

Kanotur på Uggerby å

Mikroeventyr

Som en del af sommerferien 2019, havde vi i vores familie snakket om, at tage nogle dage på den nordjyske å.



Vi har tidligere været på bl.a. Gudenåen, da kanotur er en herlig form for aktiv ferie.

Familiens to store teenagere havde meldt fra på denne sidste del af ferien. Holdet bestod derfor af: Mor (Sanne), yngste søn (Oskar), vores ene hund (Eddie) og undertegnede (Rasmus).

Jeg brugte en del tid på planlægning af turen, da vi i familien har en del hensyn at tage.
Min kone har en bindevævssygdom, der gør at hendes led ikke er mange sure sild værd. Hun er derfor nødsaget til, at spare på kræfterne og skal hele tiden prioritere hendes gøren og laden.
Desuden har begge vores drenge autisme, som i sagens natur også giver en del udfordringer og kræver ligeledes en del hensyntagen.

For at turen skulle blive en succes, var det derfor vigtigt ikke, at presse citronen unødigt.

Vi planlagde en stille og rolig rute uden for lange stræk. Samværet og hyggen skulle være i højsædet!
Vi startede ud i Sindal ved "Marinaen", hvor der i øvrigt er en rigtig fin shelterplads med toilet.
Turen gik nu ned ad åen, i bragende højt solskin.



Uggerby å er en super fin lille å, med et meget varieret landskab. Der er heldigvis masser af "vilde" områder med skov og krat, så stemningen kan hurtigt blive ledt mod helt andre himmelstrøg.

Efter de obligatoriske pauser, en hård og ulige kamp mod kæmpemæssige grøde samlinger, samt en hulens masser nedfaldne træer, kom vi frem til dagens mål. Mosbjerg lejrplads.

Denne lejrplads er virkelig fin. Der er 5 små shelters (alle med skydedøre), muldtoilet, vandpost og bord/bænkesæt. Desuden er der et brændely, med masser af tørt brænde til aftenens lejrbål.
På pladsen er der opstillet et stativ med "kano cykler". Princippet er det samme, som man kender fra indkøbsvognene i et supermarked. Man smider en 20'er i, som man får tilbage når cyklen returneres.
-Smart, hvis man lige skal op til den lokale købmand!

Vi havde på turen medbragt vores eget telt. En lavvu fra Helsport. Jeg havde til lejligheden tilpasset en inderkabine fra en Wolf Camper lavvu til dette telt. På den måde kunne der etableres en zone, hvor myrer, edderkopper og andre ulovligheder ikke kunne komme ind...






Det var varmt og jeg var gennemblødt af sved, da lejren var etableret. Vi havde medbragt et såkaldt "Solar shower", som lå placeret oven på et af shelterne og blev opvarmet af solens stråler.
Den består i al sin enkelthed af en sort vandblære i blød plast, med en slange og et brusehoved.
-Ohh hvilken fryd det var, at kunne få sig vasket i dejligt tempereret vand, inden man skulle i posen...
Den kommer helt sikkert med på tur igen! Det skal siges, at vandtemperaturen kan kommer meget højt op, så det er en god idé, lige at mærke efter, inden man åbner helt for sluserne.

Solar power!!!

Efter det obligatoriske lejrbål og madlavning, gik vi en lille tur i området. Tankerne blev straks ført i nærheden af de gamle Morten Korch film, da alt var ren idyl.
Efter gåturen, besluttede vi, at krybe i poserne.

Chili con carne med ris

Næste morgen tog vi det igen stille og roligt, vi fik lavet en god morgenmad med både boller, bacon og bønner. Med maverne fyldte, påbegyndte vi nedpakning af vores lejr og fortsatte herefter ned ad åen.
Nogen sover længere end andre...




Efter kort tid skulle vi passere en fisketrappe og måtte derfor have kanoen på land.
Der var etableret en sliske til kanoer og jeg begyndte det hårde slid.
Da kanoen igen havde vand under bugen, opdagede jeg til min store rædsel, at den nederste del af slisken, var mørnet væk og at jeg netop havde trukket min gamle kano, hen over det grummeste vinkeljern, der stod frit blottet!!
Der var heldigvis ikke hul, men kanoen havde fået en kæmpestor og forholdsvis dyb ridse...
Jeg bandede som en arrig tyrker, både over min egen uopmærksomhed, men især over Hjørring kommune, som burde vedligeholde alle faciliteter.
Dem der kommer i udlejningskanoer, er højst sandsynlig ligeglade med evt skader på grejet og giver nok heller ikke besked om manglende vedligehold til udlejerne.


En træt lille hund


Nå, op på hesten igen! Vi fortsatte ned ad åen, indtil maverne begyndte at kalde på mad. Vi fandt et fint sted under en bro, hvor vi i skyggen kunne fylde depoterne op igen.



Resten af dagens sejlads foregik i et om muligt, endnu skønnere landskab end den foregående dag. Vi kom igennem flere flotte skovområder med store træer, så sejladsen nåede aldrig, at blive kedlig.
Vi kom til Bindslev, hvor mange af husene ligger flot ned til åen med egen bådbro og små terrasser.
Endelig nåede vi slusen ved det gamle elværk, hvor kanoerne igen skal på land.
Ønsker man at fortsætte turen videre mod Uggerby og havet, skal man trække kanoen over en grusvej og ned ad en sliske, på den anden side af værket.



Da Oskar efterhånden var fyldt godt op af indtryk og gav udtryk for, at han helst ville hjem nu, besluttede vi at slutte turen her. Vi mener det er vigtigt, at holde mens legen er god og mens det er de gode minder, der har overtaget. Det var derfor ikke besværet værd, at skære igennem, eller forsøge at lokke med alverdens lyksagligheder. Almindelig pædagogik har ikke samme virkning, når man har med autisme at gøre...
Vi afsluttede derfor turen med, at gå på opdagelse i værket, som er en åben udstilling, samt en tur forbi den imponerende fisketrappe.





Jeg havde lavet en aftale med bestyreren af elværket om, at få et lift tilbage til bilen, da han alligevel skulle ud at køre. Hvor heldig har man lov at være!

Da kanoen igen lå på taget af bilen, gik turen hjemover. Oskar var på trods af manglende overskud, ved godt mod og vil gerne med igen en anden gang.
Vi håber derfor, at færdiggøre eller måske tage hele turen om igen en anden god gang. 😀


Ingen kommentarer:

Send en kommentar