onsdag den 31. maj 2017

Mad med Madsen - Eksperiment med Ølmarineret Skinkeklump

Fur-øl-marineret skinkelump

Efter vores første succes med gryderet i Dutch oven, var vi ivrige efter at afprøve den i rigtig "ovn-mode".

En Fur-øl-marineret skinkeklump, blev indkøbt til formålet.

Vi besluttede ikke, at gøre så meget ved den, andet end at smide en håndfuld løvstikke, frisk fra haven, ned i gryden. Et bål blev tændt op og da der var passende gløder til rådighed, blev stegen brunet godt af i smør, på alle sider.


Herefter blev låget lagt på og fyldt op med gløder. Selve gryden blev ophængt i et treben, over åben ild. På den måde synes vi, at det er nemmest at regulere varmen og tilføje ekstra brændsel, hvis nødvendigt. Gryden fungerer nu som en regulær ovn, med over- og undervarme.


Stegen fik ca. 2 timer ialt, på bålet og blev kigget til hver halve time. Vi vendte den ligeledes et par gange.


Da stegen næsten havde nået den ønskede temperatur, blev den pakket ind i stanniol og sat til hvile, mens tilbehøret blev lavet færdig. 


Resultatet var enestående! -Den var mør, saftig og med en dejlig skorpe.
-Vi serverede pastasalat, ovnbagte kartofler og whiskysovs til. 


Man får ikke helt den samme "grillsmag", som hvis den bliver lavet på grillen, men ikke desto mindre, var eksperimentet en succes og lærte os en masse om grydens fortræffeligheder.

En dutch oven kommer særligt til sin ret, hvis man tilbereder tilbehøret i gryden, sammen med kødet. 
-Det skal vi måske prøve næste gang.

Der kom en lille film ud af seancen, som du kan se her:

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar