torsdag den 19. februar 2015

Pioneer sovepose fra Wolfcamper


Anmeldelse af Pioneer sovepose fra danske Wolfcamper


Jeg har haft nu haft denne sovepose fra Wolfcamper et godt stykke tid og her kommer en gennemgang og en foreløbig vurdering.

Gennemgang


Pioneer er en 3-sæsons fibersovepose med følgende specifikationer:

Temperaturer
Materialer
Yderstof: Tactel, Rip Stop.
Inderstof: Svedtransporterende Nylon Oxford.
Fyld: Thermolite fibre
FarveOrange med sorte kontraster
Størrelse
Længde 220 cm.
Brystvidde: 
150 cm.
Liggelængde: Personer mellem 150-190cm.
Pakkestørrelseø19x38 cm. (ukomprimeret)
ÅrstidForår, Sommer, Efterår
Vægt1650 gram

Soveposen føles rigtig dejlig at røre ved og kvaliteten virker til at være i top.
Inderstoffet er behageligt at ligge i og virker på ingen måde "klistret" mod kroppen.
Wolfcamper har et fint og prismæssigt fornuftigt tilbehørsprogram til soveposen. Her kan findes hovedpude, lagenposer, kiler og ekstra kompressionsposer.
Især muligheden for at tilkøbe en kile, synes jeg er god!


Soveposen har den obligatoriske snor til, at mindske hovedhullet, når det er koldt.

I hovedenden, er der en indbygget lomme, med velcrolukning, hvor man kan stoppe en trøje ind og dermed bruge den som pude. Man kan også tilkøbe microfiber hovedpuden fra Wolfcamper, som passer hertil.

Bag YKK lynlåsen, er der isyet kraftige nylonstykker, som modvirker, at lynlåsen sætter sig fast.
Der er en indvendig flap, til at modvirke kuldeindfald fra lynlåsen.


Lynlåsen har en træksnor, som gør det nemmere at håndtere lynlåsen, når man ligger i posen.
Der er ligeledes en flap til, at beskytte soveposen mod utilsigtet åbning.


I fodenden af posen, er der to løkker som bruges til ophængning, hvis soveposen skal tørres eller hvis man har mulighed for at opbevare den hængende.
Indvendig, i bunden af posen, er der ligeledes to mindre løkker, som bruges til, at fastgøre en evt. lagenpose.


Posen bliver leveret i en fin kompressionspose, i en kraftig kvalitet.


Jeg er 180 cm høj og vejer 87 kg og kan sagtens være i posen...
Hvis man er over 190 cm høj, eller bare vil have en mere rummelig pose, kan Pioneer også fås i en XL-model.


Konklusion
Pioneer posen føles som tidligere nævnt, utrolig lækker at røre ved og sovekomforten er i top. Den er vamset og luftig og isolerer virkelig godt. 
Jeg har ikke haft brug for inderpose eller ekstra tøj, under mine tests, her i vintervejret, heller ikke selvom nattetemperaturen har sneget sig under frysepunktet. Dette er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men man kan forvente en varm sovepose med en lækker komfort.

Pakkestørrelsen er også ganske god, -noget jeg sætter pris på, da soveposen ofte vil komme med på kajakture.

Jeg er spændt på hvordan posen og jeg, vil arbejde sammen når temperaturen bliver mere sommerlig, måske vil det blive nødvendig, at investere i Wolfcampers kile til soveposen? Så vil brystvidden blive udvidet med 50 cm og dermed give lidt mere luft...

Pioneer koster 999 kr. vejledende og er en ok pris for en sovepose af denne kvalitet.

Jeg giver, baseret på mine foreløbige erfaringer, mine varmeste anbefalinger af denne sovepose.

TIP
Hold øje med Wolfcampers hjemmeside, ind i mellem bliver der annonceret store besparelser. Jeg fik min sovepose til blot 699 kr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar