tirsdag den 9. marts 2021

Outdoor/Bushcraft jakker - hvad bruger jeg

 Der er ikke noget der hedder dårligt vejr...

-Men kun dårlig påklædning. Den sætning har du sikkert hørt mange gange, men jeg synes faktisk der er noget om snakken.




Der er nogle faktorer der gør sig gældende når jeg skal vælge en jakke til outdoor brug.
Groft sagt kan man dele dem op i følgende punkter:

  • Udseende
  • Funktionalitet
  • Pris
  • Kvalitet
Jeg tænker ikke jeg er ret meget anderledes end mange andre, på disse punkter.
De fleste af os kan lide at se godt ud, hvad enten man er på arbejde, eller i skoven. Derfor har udseendet og stilen en del at sige.
For mit eget vedkommende ved jeg, at hvis en jakke ikke er "lækker" nok på den ene eller anden måde, så får jeg ikke brugt den. Jeg skal simpelthen føle mig godt tilpas i den, da den ellers ikke kommer ud af skabet...

Bevægelsesfrihed er essentielt, til outdoor brug. (I hvert fald til min form for friluftsliv)
Der skal fx saves og hugges brænde, måske skal der forceres uvejsomt terræn, sejles i kano eller bygges diverse konstruktioner.
Da man opholder sig udendørs, er det også vigtigt at være godt beskyttet mod elementerne. Det er dog ikke nødvendigvis altid en fordel at en jakke er FOR vandtæt, da det nødvendigvis går ud over åndbarheden.

Hvad koster den? Mange af os kan ikke ukritisk bruge løs af de surt sammensparede skillinger, til outdoorudstyr. Der er tit nok at bruge pengene på. Derfor er jeg også meget prisbevidst, men er samtidig klar over, at pris og kvalitet ofte hænger sammen. Man skal derfor gøre op med sig selv hvad ens behov er og om man er realistisk i sine forventninger.
Man kan nemlig hurtigt få skabt et behov man slet ikke har...

Gennemgang

Miltech anorak

Hvis vi starter i den lave ende af prisskalaen, så finder vi i min samling en foret anorak fra Tyske Miltech.




Miltech er storleverandør af forskelligt outdoorgrej og militærudstyr. De laver alt fra spisegrej til soveposer, men altså også beklædning.

Anorakken er Olivengrøn og har en snert af militær-look over sig. Den har en stor mavelomme, to sidelommer, en lomme på venstre arm samt en indbygget hætte (Udseende og funktionalitet).





Foret er på overkroppen lavet af fleece, mens ærmerne er vateret med polyester fór.
Jakken er rimelig vindtæt, men er kun nogenlunde vandskyende. Jeg købte den i sin tid på tilbud, med tanke på vinterbrug.
Prisen var 399 kr.
Jeg købte den på nettet og må indrømme, at den ikke er blevet brugt ret meget... Pasform og finish er i den lave ende af skalaen og jeg synes "dimensionerne" er lidt ude af trit. Kvaliteten er dog ganske glimrende. Det at den er foret, kan være meget rart, men også en ulempe, især med lag-på-lag princippet for øje.
Jeg beholdte den dog, da den var billig og jeg derfor tænkte, at det ikke gjorde så meget hvis den skulle gå i stykker, eller blive brændt af gnister fra et bål.
Der er ikke så mange detaljer på jakken men til prisen får du en ganske udmærket "outdoor jakke".

Man kan med fordel imprægnere jakken med fx Nikwax, så den fremstår mere modstandsdygtig overfor regn.

Vikinx anorak "Michel"

Næste aktør er også en af mine nyeste jakker. Det er en dansk designet anorak/jakke fra Vikinx. (sponsoreret)
Farven er også her olivengrøn og den er udstyret med mavelomme, sidelommer og hætte. Man kan sige, at der er tale om en slags hybrid mellem en traditionel anorak og en almindelig jakke, da den har en langsgående lynlås i venstre side. Man behøver altså ikke at tage den over hovedet for at få den af og på. -Det er faktisk ganske smart!




Indvendig er jakken forsynet med "mesh for" og alle lommer er foret med fleece, så dine ting er bedre beskyttet og fingrene kan holdes varme.  Derudover er det en ret simpel jakke, uden mange detaljer og lommer. Der er beskyttelse på albuerne og lynlåsene er vandafvisende.
Jakken er desuden både vind- og vandtæt. Den har en løs pasform uden at virke stor og klodset og bevægelsesfriheden er god.











Hætten sidder seperat under kraven og har ingen skygge eller indbygget wire til at give struktur. - Det savner jeg! Jeg så også gerne, at hætten var en del af kraven, da det bare ser bedst ud, efter min mening.
Prisen er 869 kr.
Overordnet set, får du utroligt meget for pengene i denne jakke og den kan bruges både i skoven, på fjeldet og i byen, da den heller ikke ser for "jagt-agtig" ud. 

-Utrolig lækker jakke til prisen.

















Vikinx helårsjakke "Kaare"

Også denne jakke er sponsoreret af danske Vikinx.
Det er egentlig en mere hardcore jagt jakke, men alsidig nok til at kunne bruges i mange sammenhænge, den er nemlig vind og vandtæt og i et pænt design.
Farven er "Wood brown" og materialet er en polyester tricot med en slags børstet overflade, som gør jakken lydløs. Foret er lavet i et meshmateriale.





Jakken her er udstyret med et væld af gode detaljer. Der er en stor aftagelig hætte, inderlomme, udvendig brystlomme med en velcro-strop til at holde en radio/walkie-antenne, to store frontlommer med magnetlukning. Bag disse lommer er der yderligere to lommer med lynlås. Der er en kæmpestor lænde-lomme på jakkens bagside, med lynlås i begge sider som kan indeholde en ekstra trøje, siddepude, handsker, eller andet.








Mine favorit detaljer, er dog de små udluftningssprækker i armhulerne samt de to højtsiddende håndvarmende lommer, som sidder i brysthøjde! De er nemme lige at stikke hænderne i - perfekt til når man lige står og vender verdenssituationen ved lejrbålet, på en kold tur i skoven.
Pris: 999 kr.

-Denne jakke gør det især godt i den kolde tid og kan sagtens bruges til "pænt brug" også.
Sammenlignet med andre jakker i samme stil og materiale, får du virkelig noget for pengene her!



Pinewood Tikaani Bushcraft anorak

Denne jakke har jeg brugt et par sæsoner efterhånden og var på min ønskeliste igennem længere tid.
Anorakken er designet af Pinewood, i samarbejde med Mike Holkamp fra hollandske "Tikaani Outdoor".
Mike giver hermed sit bud på den perfekte "Bushcraft jakke".

Stilen er "old school vildmarksliv" og er perfekt til netop bushcraft.
Farven er - ja gæt engang... Olivengrøn.




Den er vindtæt og vandafvisende. Stoffet er vokset og er ideel til forår, sommer og efterår.
Det anvendte stof er det lydløse TC-Stretch fra Pinewood. Dette stof indeholder 64% polyester og 34% bomuld, hvilket giver en meget stærk og alligevel åndbar kombination. Der er også tilsat 2% elastan, hvilket gør stoffet let elastisk. Der er derfor rigtig god bevægelsesfrihed i denne anorak.








Anorakken er forsynet med en stor kombi-mavelomme med 3 indgange. Indvendig er der en lomme til mobiltelefonen, eller andet.




I venstre side af anorakken er der en lang lynlås, som går op imod armhulen. Den gør det nemt at tage den af og på og giver samtidig gode ventilationsmuligheder i den varme tid.




På modsatte side er der ligeledes en lynlås - dog knap så lang. Den kan med fordel åbnes, hvis man bærer en kniv i sit bælte, så den er nem at komme til.




Udvendig på jakken, omkring livet er der fire bæltestropper, så man har mulighed for, at bære et værktøjsbælte.
Min favorit feature ved anorakken, er helt sikkert den utrolig lækre oversize hætte!
-Den kan justeres/konfigureres på flere måder, afhængig af vind og vejr og har indbygget, skygge og myggenet!

Hætten er her foldet tilbage, hvilket giver bedre udsyn.


Myggenettet lynes på


Der kommer ingen myg ind her!



Er man fx på kanotur i Sverige og bliver angrebet af myg - så lyner man blot nettet på og kan nu være i fred. Smart! 
Den store hætte leder tankerne hen på de lystige svende fra Sherwood skoven...




Tikaani anorakken er en af de fedeste "bushcraft jakker" jeg har set. Jeg elsker det simple klassiske look og de gennemtænkte detaljer. 

Pris: Er set til 1099 kr



Ridgeline Monsoon Elite II

Sidste jakke i denne gennemgang, er også en lang anorak. Oprindelig designet til jagt under krævende New Zealandske forhold.
Englænderne betegner også denne type beklædning som en "smock", hvilket refererer til længden og evnen til at beskytte. 








Anorakken er designet i klassisk New Zealandsk stil, der skal kunne modstå de værste vejrforhold.
Anorakken har blandt andet aftagelig hætte med indbygget wire i skyggen, vandtætte lynlåse, snefang i ærmerne, vind- og vandtæt membran.

Snefangs-manchetter lavet i neopren





Foran på venstre bryst, er der en stor lomme med trykknapper. Lommen er designet til, at kunne indeholde en kikkert.





I højre side, er der en kæmpestor lynlåslomme, som går helt op til skulderen. Her er der plads til både hue og vanter og endda madpakken...
Under de udvendige snorstrammere til at regulere livvidden, er der to rummelige sidelommer også med vandtætte lynlåse og fleece fór. Dejligt til kolde hænder!

I anorakkens venstre side, er der en udvidelses slids. Oplynet, er anorakken nemmere at få på og samtidig giver den større fleksibilitet, når man knæler.




Anorakken vejen kun lidt over 800 gram, men er lavet i det utrolig slidstærke RL#HI-DROSTRETCH 5K™ materiale som dels er utrolig fleksibelt og samtidig virkelig slidstærkt.
Jeg har gennem de sidste par år udsat den for lidt af hvert og er meget imponeret! Her er en jakke, der virkelig kan tåle nogle tæsk.




Membranen har en vandtæthed på 10.000 mm og en åndbarhed på 5.000 g/m²/24hrs.
Anorakken kan altså nemt holde dig tør.
Eneste minus er at den godt kan føles for tæt, hvis man virkelig skal arbejde og man kommer derfor nemt til at svede. Dette er dog gældende for de fleste skaljakker.
Den eneste mulighede for udluftning, er nemlig via den lange frontlynlås. Jeg havde gerne set, at der var udluftningsmuligheder under armene. (Ridgeline har nu lanceret et viderudvikling af denne anorak, hvor der er tænkt på dette)

Jeg bruger mest denne anorak i den kolde/våde tid, hvor det er særligt vigtigt, at kunne holde sig tør og varm. Med en uldtrøje indenunder, er den nemlig perfekt til vinterture.





Pris: Varierer en del, men er set fra 1499 - 3100 kr

1 kommentar:

  1. Tutorials, Tools & Fullz Available
    For Contact:
    @killhacks = ICQ/TG
    peeterhacks = Wickr/Skype

    CC Fullz with CVV & SSN Info
    High Credit Scores Fullz
    Dumps with Pin Codes Track 101 & 202
    EIN Business Fullz
    SSN DOB DL Fullz/Pros/Leads
    SBA/PUA/UI/Tax Return Filling fullz

    Ethical Ha-cking Complete Course with Tools & Tutorials
    Carding Methods of Cashout & Transfers
    Spamming & Ha-cking Stuff Full Package
    Kali Linux Master, BTC Crakcer/Flasher
    Combos, Mailers, Senders
    I.p's/Proxies, Logins
    Etc

    Huge stuff Available now
    Fresh & Valid, Invalid will be replaced
    Contact for any query

    ICQ = 752822040
    TG = @leadsupplier
    Skype/Wickr = peeterhacks

    SvarSlet