En snert af stress og frustration havde meldt sin ankomst, så da min yngste knægt lørdag middag foreslog, om vi ikke skulle tage i skoven, smed jeg straks alt hvad jeg havde i hænderne og pakkede en taske!!
Vi kørte ud i en skov, som jeg tidligere havde studeret på Google Maps, hvor jeg vidste der skulle være en primitiv lejrplads.
Jeg havde tidligere printet et kort ud over skoven og de vandreruter den indeholdte.
Da vi ankom, meldte Oskar sig straks som kortholder og stifinder. -Det er noget der passer mig, som både far og gammel soldat...
Oskar havde ret godt styr på situationen og fik os hurtigt på rette vej.
Han valgte selvfølgelig den korteste vej, ind til lejrpladsen, så vi gik ikke ret meget mere end 1 kilometer, før vi ankom.
Turen fik os først gennem mørk nåleskov og derefter lys og venlig løvskov, med høje slanke bøgetræer, som strakte sig mod himmelen.
Vi fandt som sagt lejrpladsen og Oskar gik straks igang med at finde brænde og save det i små stykker, som passer til min nye Bushbox.
En Bushbox, er en træfyret brænder (wood stove), som kan klappes sammen og som har en relativ lille pakkestørrelse og vægt (jeg har titaniums udgaven).
Når man lige får gang i flammerne, er det en utrolig ren forbrænding. Der er kun en smule aske tilbage, efter brug og der udvikles næsten ingen røg.
Jeg har flere træbrændere, men denne er klart den bedste og jeg kan varmt anbefale den!
Hvis du vil vide mere, kan du finde den her: Bushcraftbutikken
Da Oskar havde fået godt gang i flammerne, satte jeg en gryde vand over, så vi kunne få en "Snack pot". Jeg havde nemlig medbragt to "kartoffelmos med bacon og løg".
Lige umiddelbart ved siden af bålpladsen, var der nogen som havde bygget et primitivt shelter. -Eller resterne af det stod der i hvert fald... Oskar flyttede selvfølgelig ind med sit uldtæppe. Jeg kan tydelig huske glæden ved, som knægt, at kravle ind i en hule og lade fantasien få frit løb. Jeg er glad for, at Oskar også besider den begejstring.
Efter maden og den obligatoriske kop kaffe, hængte jeg min nyeste hængekøje op, for at tage en slapper.
Jeg har nemlig endnu engang fået fornøjelsen af, at teste og anmelde en køje fra canadiske Hennessy Hammocks.
Køjen hedder "Woodland Survivor A-sym Zip" og er som navnet antyder, en camoflage køje...
Jeg vil ikke gå ind i de nærmere detaljer og specifikationer omkring køjen i dette indlæg, men en større gennemgang og anmeldelse kommer i et senere indlæg her på bloggen.
Oskar er meget natur interesseret og har selvfølgelig også hørt om den nye dille med, at spise insekter.
Han forslog at vi skulle smage skovmyrer! Jeg mente nu, at jeg lige havde det så godt, oven på kaffen, men at han da var velkommen til, at prøve.
Han mente, at jeg var en tøsedreng og fandt straks et udsøgt eksemplar, til eksperimentet.
Jeg fortalte ham, at jeg havde hørt at de skulle smage lidt syrligt. Han tøvede lidt, men besluttede sig for, at han var nødt til at prøve...
Som sagt, så gjordt. Oskar spiste myren og proklamerede straks, at den smagte helt godt og, at den ganske rigtig havde en syrlig smag. Han skulle lige prøve én til...
OBS Det er ikke alle myrer, der kan spises. Nogen er ligefrem giftige og kan indeholde parasitter.
Vi vurderede dog, at det var ok at forsøge med disse to.
Da klokken efterhånden var mange og aftalerne derhjemme, nærmede sig med hastige skridt, pakkede vi hurtigt sammen.
Oskar førte os den samme vej tilbage til bilen og turen gik derefter hjem igen.
Vi var begge helt høje, af eftermiddagens oplevelser, mine "batterier" var nu fuldt opladet og vi skal helt sikkert tilbage igen! Det er fedt, at der nogen gange ikke skal mere end et par timer i skoven til for, at få humøret i top.
Tak fordi du læste med! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar