Efterårstur med Don Von Gun...

 Køje, bål og reflektorovn

Efteråret er for alvor over os. Naturens farver går amok og temperaturene er for nedadgående.

Denne tid er for mange outdoor entusiaster en herlig tid, da vi i stor stil kan have skovene og lejrpladserne for os selv.  

Størstedelen af sommerlandets mange gæster, bliver nu hjemme i de varme stuer. Myg og flåter ser man heller ikke mange af.

De koldere og til tider vådere forhold stiller desuden større krav til brugeren og ikke mindst udstyret. 

Jeg havde igennem længere tid, snakket med en gut der hedder Søren om at tage på tur sammen.

Søren er en erfaren bushcrafter og outdoor mand og har ved flere lejligheder arbejdet som instruktør indenfor områderne. Han er desuden en dygtig håndværker og fotograf, hvilket man kan se på hans Youtubekanal, hvor han optræder under synonymet Don Von Gun

Jeg kan på det varmeste anbefale, at følge med på hans kanal, hvor man udover hans mange projekter, kan se bushcraft i sin fineste form.

Da Søren henover sommeren har haft travlt med at producere film til hans kanal og jeg selv pludselig stod midt i en flytning og renovering af et gammelt hus, blev vi enige om, at forsøge at mødes i efteråret.

Dagen kom og jeg kørte mod Bryrup, hvor vi mødtes. Søren kendte et fedt sted i nærheden, hvor vi kunne have bål og sove i vores køjer.  

Vi vandrede med fyldte rygsække ind til lejrpladsen og fik etableret en overdækning ved bålet. På den måde kunne vi både få læ og varme på de kolde aftener.

Vi byggede en konstruktion af store grene, som kunne give struktur til tarpen. Det var helt perfekt!  

Efter en masse snak om alle vores fælles interesser og bekendte, kom mørket snigende og vi skulle nu pludselig skynde os, at få hængt køjerne op og få samlet brænde.

Vi blev enige om, at vente med ribbenssteg og reflektorovn til næste dag og grillede derfor blot et par gode pølser over bålet.

Snakken gik og inden længe begyndte køjerne at kalde... Jeg faldt hurtigt i søvn og sov fra både regn og rusk i min medbragte Warbonnet Blackbird XLC hængekøje.  

Lørdagen gik efter en gang bacon og pølse på pind, med ture rundt i området, samling af mere brænde, samt et kaffe-besøg af en anden spændende fyr som hedder Poul.  

Poul er udover at være en passioneret outdoor mand, en sand multikunstner. Han skaber de vildeste ting i hans værksted og viser det meste frem på hans Instagram profil, under navnet Danish Walkabout

Hvis du kan lide Gør-det-selv projekter og finurlige kreationer, altsammen krydret med smukke naturoplevelser, så bør du helt sikkert følge Poul!

Da Poul var taget hjem, byggede jeg en lav "bushcraftstol" af grene og min medbragte kanvas "multikøje". Jeg var nemlig blevet træt af, at sidde på jorden... 

Samtidig fik Søren sat stegen over i reflektorovnen. -Den skulle nok have et par timer... 

Vi måtte sande, at opmærksomhed er nødvendig og at stegen langt fra var færdig, da klokken nærmede sig 19.00.

Vi måtte have mere gang i bålet og efter i alt ca. 5 timers slow cooking, var stegen endelig færdig. Søren lavede en sovs og havde medbragt rødkål. Jeg havde taget en stor kartoffelpandekage (rösti) med, som vi varmede i reflektorovnen, mens stegen hvilede.  

Det smagte himmelsk og var al ventetiden værd!!  

Resten af aftenen gik med bålkaffe og røverhistorier  

Søndag morgen stod den på bålkaffe og marcipanroulade - et sundt og nærende morgenmåltid til skovens folk... 😆

Efter en gang morgenregn, holdt det nu så tørt, at vi kunne få lejren pakket sammen. Rygsækkene var heldigvis lettere end på vejen ind og turen gik nu hurtigt mod bilerne.

Endnu engang har jeg mødt en person, med fælles interesser, hvor kemien passer og snakken bare går derudaf.

Det er en fed fornemmelse og er meget livsbekræftende, især i disse Corona-tider. Jeg er enormt glad for, at være kommet dertil, hvor muligheder og venskaber som disse opstår.

Sommer "hangout" i Vejle Ådal

 Træf i en Corona-tid

I Facebook-gruppen "For os der bruger hængekøje", forsøges der at afvikle 3 årlige og officielle træf, eller "hangouts", som vi ynder at kalde det.  

På grund af den verdensomspændende situation med COVID-19, har den slags samlinger selvfølgelig været udfordret. Det årlige sommer træf, som plejer at blive afviklet omkring Pinse, var derfor blevet udskudt til første weekend i September.

Bagmanden bag eventet, Henrik Kjer havde ud over at finde et genialt og rimeligt centralt sted til arrangementet også valgt at sætte en deltagerbegrænsning på, således at der maksimalt måtte være 40 deltagere.  

Henrik og Ninett laver overdækning af bålpladsen

Deltagergebyret lød på 50 kr, som dækkede håndsprit, vådservietter, toiletpapir og brænde ad libitum. Lokationen var sat til Birkelund Shelterplads i Vejle Ådal, nær Bindeballe. Kutymen var, at alle skulle hjælpe til og fx. hente en trillebørefuld brænde oppe ved Henriks bil så tjansen ikke kun hang på de få. 

Fællesspisning, var grundet Corona droppet og der blev opfordret til at man hver og især, lavede mad til sig selv og ellers holdte en fornuftig afstand. 

Der steges pølser i ly for regnen

Det med afstand og Corona-hensyn, måtte jeg desværre konstatere at ikke alle formåede, at leve helt op til. Det er trist at se slikskåle, chipsposer og spiritusflasker cirkulere rundt om bålene og at folk ubekymret går ombord... Det er den slags, der lynhurtigt kan sprede virus sætte en fuldstændig stopper for arrangementer som dette! 

Gamle vaner kan være svære, at få bugt med, men den slags går bare ikke længere.

På trods af denne lidt lemfældige omgang med diverse fristelser, formåede deltagerne dog, at gebærde sig med rimelig fornuft og omtanke. Pladsen summede af god stemning og højt humør - også selvom vejret var temmelig omskifteligt. Blå himmel blev skiftet ud med regnbyger op til flere gange i løbet af dagene.  

Folk gik i vanlig stil på visit hos hinanden og erfaringer, tips, tricks, samt gode råd blev udvekslet på kryds og tværs. For nogen blev en tur som denne en dyr omgang, da man hurtigt kan finde ud af, at man mangler den "helt rigtige køje", eller andet udstyr...  

Lørdagen bød på alt fra vandreture i nærområdet, besøg på Bindeballe Købmandsgård og middagslure i køjen. Enkelte tog endda en tur i svømmehal (det kan godt være lidt kedeligt at være barn på sådan et træf)

For mit eget vedkommende gik tiden med snak og at "catche op" med nye og gamle venner. Råhygge i køjen blev det dog også til :-)  

Mr. La Cour i skarp form!

Tiden fløj afsted og de to døgn, var ovre inden man fik set sig om. Efter en kop morgenkaffe i køjen og en hurtig pakning af rygsækken (Jeg havde netop modtaget en ny Karrimor Sabre 60-100, som der kommer en anmeldelse af, her på siden), takkede jeg af og kørte til den nærliggende campingplads i Randbøldal, hvor min kone og to drenge havde tilbragt weekenden. Vi slog således to fluer med ét smæk. 

Jeg kan varmt anbefale, at deltage i arrangementer som dette, da mulighederne for at suge information og lære tips & tricks fra os gamle erfarene rotter, er nærmest uendelige. Hyggen og de mange venskaber, skabt på baggrund af de samme interesser, er enormt givende og livsbekræftende.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at udbringe en stor tak til gruppe administrator og bagmand bag eventet Henrik Kjer, for endnu engang at trække det store læs og bruge enormt meget tid på, at stable det hele på benene. Godt arbejde!!

Far & datter på Bushcraft/køjetur

Corona-krisen er over os

-og udelængslen er efterhånden katastrofal stor!

Danmark er lukket ned, alle børn og unge, er sendt hjem fra deres skoler og uddannelsessteder, nogen er stadig på arbejde, mens andre er beordret hjem.

I vores lille familie er vi 4+1 medlemmer. Den ene ekstra, er vores ældste søn Magnus, som egentlig er flyttet hjemmefra, men som i disse krisetider, er flyttet midlertidigt hjem igen.

5 mennesker og 2 hunde intenst under samme tag, kan være lidt af en mundfuld. Særligt når éns bevægelsesfrihed, er indskrænket.

Vi klager dog ikke - vi har i det mindste hinandens selskab, i modsætning til alle dem, som sidder alene.

Min datter Mathilde, var dog ved at være godt mør, så da jeg spurgte hende, om vi ikke skulle tage på "social distance-tur", var hun hurtig til at sige ja.

Vi pakkede derfor et par rygsække og kørte afsted. Vi satte kursen mod Dollerup bakker, med Hald sø i tankerne.

Bilen blev parkeret og afsted det gik... 

Vi kom forbi et par etablerede lejrpladser, men vi var langt fra de eneste der havde "friluftsplaner".

Der var nemlig mennesker, alle steder... Vi gik derfor i en stor bue udenom og fortsatte vandringen.

På et tidspunkt var rygsækkene ved at være godt tunge, så vi besluttede at finde et egnet sted, at slå lejr.

Køjerne blev hængt op, madpakken indtaget og der blev fyret op i Bushboxen, så vi kunne få en kop varm kaffe.

Vi hyggede os resten af eftermiddagen, med afslapning i køjerne og med at lave optagelser til en lille film fra turen.

Henunder aften, startede Mathilde et lille bål op, mens jeg lavede en trefod til at hænge en gryde i.

Det var første gang hun skulle prøve at bruge kniv og tændstål, til at tænde bålet med.

Jeg viste hende hvordan hun kunne bruge birkebark og fatwood, til at fange gnisterne og hun fik hurtigt gang i løjerne... Far var stolt!

Mathilde ville gerne stå for madlavningen og gik i gang med at skære løg og peberfrugt ud.
Vi havde medbragt en omgang hjemmelavet, dehydreret mexikansk taco-kødsovs (jeg dehydrerer tit evt. rester fra aftensmaden, til fremtidige ture) og en pose mexicanske ris (Uncle Ben's mikroovns ris). Da det hele havde simret en rum tid, toppede vi op med et tykt lag rever ost.
Bushpotten blev hævet lidt over bålet og jeg lagde en gang gløder op på låget. Vi havde nu en improviseret "Dutch Oven".

Jeg skal hilse og sige, at retten smagte vid-under-ligt!! Stemning, frisk luft og forventningens glæde, bidrog selvsagt en del til oplevelsen.
Retten var super nem at lave og vil helt sikkert blive en tur favorit, fremover.

Vi lavede efterfølgende en kop kaffe og nød varmen fra det lille bål. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord og forsøgte at fange den gode stemning på et par billeder.

Mathilde var efterhånden klar til, at krybe i posen, det begyndte nemlig at blive koldt og hun var træt.
Jeg fandt et par af de der kemiske håndvarmere og smed dem ned i bunden af hendes sovepose.
De skulle eftersigende afgive en behagelig varme, i op til 10 timer.

Jeg havde købt nogle stykker engang, men har aldrig fået prøvet dem. Mathilde fortalte næste morgen, at de var vildt gode og at de faktisk blev ret varme! Jeg vil derfor kigge efter dem igen, da de kan være gode at have med og kan anvendes på mange måder.

Jeg blev selv oppe lidt endnu og sad ved bålet, til det var brændt helt ud. Herefter gik jeg ombord i min nyeste tilføjelse til køjesamlingen, nemlig den nyeste generation af Amok Draumr XL køjer - i camo!

Jeg havde ganske vidst afprøvet den derhjemme i haven, men dette var "den rigtige" jomfrutur.
Amok køjerne giver en række fordele i forhold til mere traditionelle hængekøjer, men samtidig også nogle begrænsninger/udfordringer.
En af de helt store fordele (i hvertfald for nogen), er at man kan ligge fladt, både på siden og maven.
Man har temmelig meget bevægelsesfrihed og ikke mindst kan man omdanne køjen til en fantastisk "vildmarkslænestol".
Netop denne funktion, er min absolutte favorit ved køjen.

Efter en god nats søvn, stod vi op til solskin og en lidt mere blæsende vind fra en ny retning. Jeg flyttede derfor "opholdstarpen", så vi fik læ. Vi fik gang i Bushboxen og kogte vand til havregrød og kaffe, spiste et par kiks og gik efterfølgende igang med at pakke hele lejren sammen.

Da alle spor efter os var slettet og rygsækkene igen var pakket, vandrede vi afsted.

Vi mødte igen en del folk, som var ude at nyde solen, men alle var faktisk rigtig gode til, at holde fornuftig afstand til hinanden. Man trak til siden og lod modgående passere, på de smalle stier - budskabet fra myndighederne, var tilsyneladene også nået herud i "vildmarken"...

Vi fik lavet en film fra turen, som du kan se her: