"Blind hammock date"

Det kan være svært når man som jeg, er bidt af en gal "friluftshund", at finde ligesindede i sin nærmeste omgangskreds.
Mange af mine venner, bekendte og sågar familien, kigger undrende og dybt skeptisk på mig, når jeg med stor entusiasme siger, at jeg fx skal på kajak- og hængekøjetur i Februar. Man kan nogen gange fornemme, at de tænker "nu rabler det for ham igen".
Fakta er, at jeg slet ikke kan undvære det! Jeg trives særdeles godt alene, i mit eget selskab, men vil selvfølgelig også gerne dele alle oplevelserne med andre. Ofte bliver det til spontane soloture, da de førnævnte ikke ligefrem står i kø for, at komme med...
-I sommerhalvåret er oddsene , dog noget bedre.

Man kan sige meget om de sociale medier, og om hvordan de gør os mennesker mindre sociale, men helt så skidt står det ikke altid til.
Der findes efterhånden en Facebookgruppe for alle tænkelige emner og jeg er selv med i en del. (mest friluftsrelaterede)
Der igennem har jeg efterhånden fået et stort netværk af ligesindede, som også er "bidt af samme hund".
Jeg er også begyndt, at gøre mig på Instagram og har der igennem stødt på en gut, som kalder sig "lindgaard.outdoor". Henrik, som er hans navn, er også en garvet rotte i friluftsverdenen og tager ligeledes på ture året rundt.
Efter længere tids skriverier frem og tilbage, blev vi enige om, at tage på tur sammen!

Så er grejet smidt i bagagerummet!

Vi mødtes en lørdag middag, på en parkeringsplads i skoven ved Fussingø slot. Henrik kendte nemlig en primitiv lejrplads, direkte ned til Fussing sø, hvor vi med god samvittighed kunne lave et dejligt stort bål.
De næste 24 timer skulle stå på bålhygge, cowboykaffe, store bøffer, øl og hængekøjer...

Vi faldte ret hurtigt i hak og snakken gik lystigt, mens vi vandrede gennem skoven. Det viste sig, at vi udover alt det med friluftsliv, faktisk også havde en del til fælles mht job og uddannelse.

Vi ankom til lejren, fik smidt rygsækkene og kigget os lidt omkring. Vi hilste på et par som kom gående forbi. De havde netop overnattet på en "hemmelig" plads, lidt længere nede af bredden.

Vi fik fundet noget nogenlunde tørt brænde og Henrik fik gang i bålet, mens jeg påbegyndte opsætningen af min køje.

Hr. Lindgaard 

Min julegave fra ungerne, blev indviet.

Jeg havde netop færdiggjort en ny dun underquilt til min Ridgerunner køje, fra Warbonnet. På denne tur, skulle underquilten for alvor indvies.
Jeg havde aftalt med Henrik, at jeg ville medbringe dette setup, da han selv er lidt tiltrukket af netop denne køje. -Det er altid rart at få syn for sagen, inden man kaster sig ud i en eventuel investering.
Henrik havde selv medbragt sin Amok Draumr køje.

Vi drak en øl mens flammerne tog fat og snakken fortsatte ufortrødent. Tiden gik og pludselig meldte sulten sig - vi måtte have gang i bøfferne!

Grillristen blev placeret over de heftige gløder, løgene blev pillet og peberfrugterne skåret ud. Et festmåltid var undervejs

Jeg havde stået for indkøbet og havde fundet en spansk tortilla, som i virkeligheden er en form for kartoffelpandekage, med ost og løg. Den blev stegt på en medbragt pande og hele herligheden blev skyllet ned med mørkt øl.

Timerne forsvandt som dug for solen, mens der blev drukket cowboykaffe og mere øl, samt fortalt røverhistorier.

"Cowboy-kaffe"

Ud på de små timer...

Da klokken blev 01.30, blev vi enige om, at gå til køjs. Henrik måtte dog først have sin køje sat op, da han ikke lige havde nået det endnu...

Amok Draumr

Efter en god nats søvn i køjerne, var det nu morgen. Min nye underquilt havde virket fuldstændig efter hensigten og havde holdt mig dejlig varm i de ca 2 graders frost.

Morgenkaffen buldrer

Vi havde sovet rimeligt længe, alt var vådt omkring os, da duggen hang tungt i luften, så vi blev hurtigt enige om, at skippe morgenbålet. Henrik ville blive hentet indenfor de næste par timer, så vi droppede den helt store morgenkomplet og lavede blot en gang kaffe.
Grejet blev pakket sammen og turen tilbage gennem skoven, blev travet i raskt tempo.

Da vi nåede tilbage til P-pladsen, fik vi taget pænt afsked og var begge enige om, at turen havde været en stor succes og at vi begge var klar på en omkamp...

For mit vedkommende, var denne oplevelse et skridt ud af komfortzonen. De fleste af min ture, er jo som bekendt solo, hvor jeg ikke skal forholde mig til andre. Det var dog fedt, at møde en gut med samme interesser og passion, som jeg selv og som jeg ovenikøbet klingede ret godt med.
Dette er helt sikkert startskuddet til deltagelse i flere fællesture, på kryds og tværs af de forskellige platforme, som jeg begår mig på!

Tak til Henrik for at supplere med billeder, til dette indlæg.
Tjek ham ud på Instagram www.instagram.com/lindgaard.outdoor, hvor man kan se hans mange andre flotte billeder.