fredag den 6. september 2024

Nemo Moonlite chair - Anmeldelse


 Moonlite Reclining Camp Chair



Sponsoreret indhold

Er du på udkig efter en letvægtsstol til dine ture ud i det blå, som helst ikke må fylde noget og samtidig være både god at sidde i og være i en fornuftig kvalitet? 
-Læs med her, når jeg dykker ned i detaljerne omkring min nyeste stol...

Camp stole kan være lidt af en jungle, at finde rundt i. Der er efterhånden rigtig mange at vælge i mellem til meget forskellige priser.
Jeg har været hele paletten igennem, fra de helt billige festivalstole, til high end backpacking stole.
Alle har de deres berettigelse og ikke mindst deres målgruppe.

Hvis du som mig, tit er på tur og ynder at kunne have dit grej til en komfortabel overnatning (inklusiv en stol) i en ikke alt for stor rygsæk, så er Moonlite stolen måske noget for dig.

Data

Pakkestørrelse: 10 x 10 x 35cm

Dimensioner: 52 x 51 x 65cm

Stel: Aluminium

Sæde: Special konstrueret sømløs mesh, der kan tilpasse sig til mange forskellige kropsformer.

Vægt: 956g

Vægt kapacitet: 136 kg



Når jeg skal vælge en stol til mine friluftsture, skal den for det første være god at sidde i!
Dernæst skal den være nem at medbringe. Dvs at den helst ikke skal fylde og veje alverden.

Jeg har som tidligere nævnt prøvet en del stole gennem årene, alle med hver deres fordele og ulemper.
Jeg har især været rigtig glad for min Helinox Chair One L, som har været min Go-to stol i mange år.
Den opfylder faktisk alle mine krav, men har dog også et par ulemper. 
Man kan nemlig kun sidde med ryggen i én position og hvis man fx skal løfte stolen hen til bålet om aftenen, skal man huske at løfte i selve stellet, da sædet ellers kan slippe stellet. Fødderne på stolebenene, er desuden meget små, så jeg har måtte 3D printe nogle større fødder til stolen, for ikke at synke i, når stolen bruges på blødt underlag.

Min Helinox stol er en Large udgave, så jeg har ikke nogen problemer med bredden, hvilket ellers kan være afgørende for mange af de andre stole på markedet. 
For at bringe vægten ned, er stolene tit lavet så små, at man ikke skulle tro at målgruppen er voksne mennesker og stellene ligner tit noget der kan give efter når som helst...

Nemo har med Moonlite stolen, løst alle disse problemer. 
Den fedeste feature er nemlig muligheden for trinløst at kunne indstille ryggen. Man kan derfor både bruge stolen oprejst ved et bord, eller mere tilbagelænet omkring lejrbålet. Mega fedt!!


Dernæst er selve sædet klikket fast til rammen med det som Nemo kalder "Ball and socket connectors", som egentlig er en kugle på enden af alle stængerne, der trykkes ind i en støbt fordybning.
Denne løsning gør at sædet kan rotere og tilpasse sig til alle kropstyper. Som et plus, kan man løfte stolen i ryggen, uden at den falder fra hinanden.

                                                                                                      

Sædet er derudover konstrueret med åbne sider, så selv dem med bredde bagdele, kan sidde komfortabelt, uden trykpunkter. Det er faktisk lidt ligesom at sidde i en hængekøje, som også tilpasser sig perfekt til kroppen.


Stellet er et kapitel for sig selv. Det er nemlig lavet i "over size" alu rør, med støbte alu nav. Der er altså ikke noget plastik flanner, som nemt kan gå i stykker. Alligevel har nemo formået at holde vægten nede på et sammenligneligt niveau med konkurrenterne.  


Fødderne på stolebenene, er tilpas store til ikke at synke nævneværdigt ned i blødt undelag, og jeg har derfor endnu ikke haft behov for at kreere "anti synke foranstaltninger", som på mine andre stole.


Nemo har i tråd med nutidens bæredygtighedsånd, lavet så meget af stolen som muligt i genbrugsmaterialer.
Webbing og mesh, er lavet af 100% genbrug og alu stellet er Bluesign® godkendt.

Konklusion


Jeg kan godt lide at medbringe et lammeskind til min stol, i de kolde måneder. Det kan tit være en udfordring at få et sådan skind til at sidde ordentligt i mange camp stole.
Det åbne design i Moonlite stolen gør dog, at mit skind passer helt perfekt, uden at det folder, eller glider ned.


Den justerbare ryg, er virkelig en game changer for mig. Jeg nyder at kunne lave selv små ændringer, alt afhængig af den givne situation. Komforten er derfor helt i top!
Jeg kan derfor, efter 8 måneders brug af stolen konkludere at den er min absolutte favorit til vandring og kano- og kajakture!


Jeg vil give Nemo Moonlite Recliner Camp Chair (puha, det er et langt navn...) 4 ud af 5 stjerner.
Den manglende stjerne, er pga systemet til at justere ryggen med. Jeg er nemlig en smule skeptisk i forhold til holdbarheden over tid. Vil systemt blive løst og slapt, efterhånden som det bliver slidt? Det vil tiden vise. Uanset, er stolen sindsygt lækker og kan klart anbefales herfra!!

💥💥💥💥💢

OBS Stolen er venligst sponsoreret til test af Liestmanns.dk

fredag den 22. september 2023

Lundhags Saruk Pro 60 Rygsæk - Anmeldelse

Bæredygtig rygsæk

Saruk Pro 60 er den mindste udgave, af de robust og gennemtænkt rygsække i Saruk serien, fra svenske Lundhags. Rygsækkene er i aller højeste kvalitet og har en vandvittig høj "lækkerheds-faktor"!

Sponseret indhold




Tallet 60 angiver kapaciteten i liter. Den findes desuden i 75 l, 90 l og 110+10 l.
Efter en del års erfaring ud fra den type af ture jeg tager på, er 60 l dog helt perfekt!

Designet er slankt, tætsiddende med et stift og velventileret bæresystem "Carry Comfort 4.0", som gør at man komfortabelt kan bære en tung vægt, selv over lang afstand.



Super komfortabelt bæresystem




Strækbare sidelommer





En stor del af materialerne i denne serie af rygsække, er lavet af nøje udvalgte genbrugsmaterialer. Ikke bare for at være miljøvenligt, men også så slidstærkt som muligt. 
Det store fokus på holdbarhed gør, at der her er altså her tale om en rygsækserie der er bæredygtig i ordets bedste forstand.

Rygsækken er selvfølgelig også med fluorocarbon fri imprægnering.


Data


Rumfang: 60 L
Pris: Vejl. pris 2999 kr. Rygsækkene ses dog ofte med temmelig store rabatter på nettet, så undersøg markedet godt før et evt. køb.

Farve: Forest green

Størrelse Regular Short: til personer på 160-180 cm (vejledende) og ryglængder på 42-48 cm
Vægt: 2910 gram
Mål: 63 x 33 x 24 cm
Størrelse Regular Long: til personer over 180 cm (vejledende) og ryglængder på 46-56 cm
Vægt: 3040 gram
Mål: 71 x 33 x 24 cm

Bæresystem: Carry Comfort 4.0
  • Meget stift og støttende, med en 360° 8 mm alu-stang og to V-formede alu-støtter
  • Polstret, ventileret rygpanel
  • Justerbar ryglængde
  • Polstrede seler med topstrammere og justerbar brystrem
  • Meget støttende, polstret hoftebælte
  • Justerbar bredde
  • Hoftelommer, som kan udvides
Udvendigt:
  • Flydende, aftageligt toplåg med lommer og fæster til udstyr
  • Rulle-toplukning og kompression under låget
  • Frontåbning med lynlås
  • Lynlås i bunden
  • Fastgørelsespunkter til udstyr på fronten
  • Spænder i aluminium af fly-kvalitet
  • Kompression
  • To håndtag
  • Strækbar netlomme på fronten
  • Strækbare sidelommer
  • Integrerede flade lynlås sidelommer, som kan udvides efter behov
  • Kan udvides med følgende ekstraudstyr, der giver ekstra lommeplads:
  • Core Saruk Zip +10L 
  • Saruk Multi 5-liters sidelommer 
Bærehåndtag både på for og bagside



Indvendigt:
  • Mulighed for opdeling af hovedrum med lynlås
  • Sikkerhedslomme med lynlås og nøgleholder
  • Rum til vandblære med udgang til drikkeslange 





Materialer:
  • Hovedmateriale: SuperNylon™ 250: 100% genanvendt polyamid, PU-coating. Fluorocarbon-frit. bluesign®-godkendt. STeP by OEKO-TEX®-certificeret.
  • Foring: 100% polyamid med PU-coating. Fluorocarbon-frit. bluesign®-godkendt. STeP by OEKO-TEX®-certificeret
  • Regnslag medfølger


Beskrivelse

Rygsækken har et fuldt justerbart og velpolstret rygpanel, polstrede bæreseler med justerbar brystrem og topstrammere. Topstrammerne kan fastgøres i to positioner alt efter brugerens højde. Der er også et polstret, støttende hoftebælte med justerbar bredde og lommer, som kan udvides så de kan fungere som flaskeholdere. - Det er mega smart og gør det nemt at tilgå sin vandflaske på farten.

Geniale lommer på hoftebæltet, som kan udvides via lynlåsen i bunden.



Det aftagelige toplåg er flydende, så man kan få ekstra plads under det. Man kan således sagtens fastgøre fx et skind herunder, til ture i de kolde måneder. Toplåget har store lommer og huller til fastgørelse af udstyr. Under toplåget er der kompression og desuden en rullelukning, som styrker toppens vandafvisende egenskaber, hvilket kan være en fordel, hvis rygsækken bruges uden toplåg.



Topstrammerne kan fastgøres i to forskellige højder
Indvendig lomme under toplåget


























På rygsækken er der kompressionsremme og udstyrs-fæster, og der sidder to håndtag, man kan holde i, når man tager rygsækken af og på. Spænderne på brystremmen, hoftebæltet og toplåget er i meget stærkt aluminium af fly-kvalitet - lækker detalje!

De to strækbare sidelommer suppleres af en stor, strækbar netlomme på fronten, som nemt indeholder fx regntøj som kan være rart at kunne tilgå hurtigt. 

Stor strækbar frontlomme - genial til fx regntøj



Rygsækken er desuden udstyret med to flade, integrerede sidelommer med lynlås, som kan udvides efter behov. Jeg opbevarer blandt andet mit ground cover, kniv, foldesav og fire kit i den ene af dem.
Rygsækkens volumen kan ydermere udvides med ekstra lommeplads i form af Core Saruk Zip +10L og Saruk Multi 5-liters sidelommer (ekstraudstyr)

"Hemmelige" sidelommer, som kan udvides efter behov



Frontåbningen med lynlås giver let adgang til indholdet. Der er også en lynlås, som giver adgang til bunden af rygsækken og til åbning/lukning af hovedrummets skillevæg.
Frontåbningen gør organisering af udstyr til en leg. Man kan nemt finde det man skal bruge uden at skulle hele indholdet igennem.

Stort "soveposerum" i bunden
Stor og lækker frontåbning




Indvendigt findes der en sikkerhedslomme med lynlås og nøgleholder. Der er desuden et rum, hvor man kan anbringe en vandblære, og der er en åbning til en drikkeslange



Indvendig sikkerhedslomme
Lomme til vandblære


Konklusion

Jeg har i skrivende stund brugt rygsækken i 4 måneder hen over sommeren, primært på weekendture.
Den sidder som støbt på min ryg uden at føles klaustrofobisk. De mange justeringsmuligheder gør det nemt at tilpasse rygsækken til den enkelte bruger og jeg kan uden problemer bære tung oppakning med fx hot tent og brændeovn i den.
Jeg har indtil videre ikke kunnet finde nogen kritikpunkter og er oprigtigt imponeret.
Stilen er lige mig. Robust, super funktionel, mega komfortabel og selvfølgelig i de helt rigtige farver!

Saruk Pro rygsækken er kvalitet fra aller øverste hylde og jeg er overbevist om, at den uden problemer vil kunne gå i arv til mine børn, den dag jeg ikke kan slæbe mig selv ud på tur længere...

Er du på jagt efter en robust, rummelig og yderst komfortabel rygsæk til dine trekking eventyr, så bør du helt bestemt tage et nærmere kig på Saruk Pro serien.

Jeg giver mine varmeste anbefalinger!

💥💥💥💥💥







































OBS Dette indlæg er sponseret af Liestmanns.dk hvor du blandt andet også kan købe rygsækken.

mandag den 19. september 2022

Montane Terra Pants - Anmeldelse

 Terra Pants - Danmarks måske mest oversete vandrebukser




Hvem er Montane?

Firmaet blev startet i 1993 af to britiske kammerater, som havde mødt hinanden på en 3 måneders ekspedition i Chile.


Deres mål var at skabe beklædning der ikke bare var ekstremt holdbart, men også super let og ikke mindst åndbart.
Montanes produkter er skabt i tæt samarbejde med en bred vifte af "outdoor professionelle", herunder den britiske antarktiske overvågningstjeneste og forskellige britiske  bjergredningstjenester.

Brandet har gennem årene været pionere indenfor teknisk beklædning som fx deres "Extreme Smock" og "Featherlight Smock", som er kendt og elsket af professionelle og brugere der stiller ektreme krav til deres udstyr.

I 2001 kom deres prisvindende bukser "Terra Pants" på markedet. Lavet til alt fra hiking, klatring og bjergbetigning. Bukserne er ultralette, fylder nærmest ingen ting og er ekstremt holdbare!  De blev en kæmpe succes især på de britiske øer. Her i skandinavien, er de ikke så udbredte - vi har traditionelt været meget trofaste mod fx svenske Fjällräven...


Tilbage i Maj 2022, spurgte Liestmanns.dk om jeg ikke kunne tænke mig at prøve Montanes Terra Pants og give dem lidt feedback.
De undrede sig nemlig over, at forholdsvis mange kunder returnerede bukserne igen, efter et køb og var interesserede i min mening.

Jeg tog udfordringen op og fik et par med hjem.
Ved første øjekast tænkte jeg "det kan jeg sgu da godt forstå!" "Bukserne er jo mega tynde og der er ingen lårlommer!"
Dette var bestemt ikke noget der mindede om Fjällräven, som jeg ellers yndede at bruge...

Ret skal være ret, så jeg ville selvfølgelig give dem en chance og jeg har derfor brugt dem intenst henover sommeren, på alt fra kanoture, vandreture, hundtræning, leg med børn og bushcraftture.




            







Jeg føler derfor, at jeg er klar til at komme med en kvalificeret udtalelse og dom.

Min mening

Alle mine forudindtagede fordomme og bekymringer er blevet gjort godt og grundigt til skamme!
Der har kort og godt været tale om kærlighed ved første blik - eller nok nærmere ved første brug...
Jeg har stort set boet i disse bukser lige siden modtagelsen (til mere eller mindre frustration for min kone - "man kan altså godt have andet på end outdoorbukser!") 🤣
Bukserne er nemlig nogen af de absolut mest komfortable jeg nogensinde har prøvet. På trods af den minimale strækbarhed, er der nemlig enormt stor bevægelsesfrihed.

Linningen er foret med microfleece og knæene er forbøjede. Den generelle pasform er løs og rummelig og går (heldigvis) imod den ellers udbredte trend omkring "Slim fit", hvilket jeg aldrig helt har forstået skulle være en fordel i forbindelse med outdoorbeklædning.



Dobbelt knappelukning og microfleece
i linningen

Medfølgende webbingbælte



Bukserne er så lette, uden dog at virke sårbare, at man næsten ikke mærker man har dem på.
Selve buksen er lavet af Tactel, som er en tætvævet, hurtigt tørrende, vindtæt nylon der næsten føles som bomuld. Der er Cordura ripstop forstærkninger på alle de udsatte steder. 
Bukserne er behandlet med en PVC fri DWR behandling, som gør materialet vandafvisende.
Kommer som standard med et aftagelig webbingbælte.

Skulle man få det for varmt, på en solrig dag, kan man nemt ventilere via lynlåse på ydersiden af begge lår.
Benene er desuden forsynet med lynlås i enderne, som gør det nemt at tage bukserne af og på, selv med sko/støvler på. Derudover kan bukserne knappes  tæt til, omkring støvlerne, så man undgår kryb og kravl.
 
        




Jeg var i starten lidt skeptisk mht de manglende lårlommer, men også dette har vist sig at være unødvendigt (i hvert fald for mit vedkommende)
"Håndlommerne" er nemlig store og rummelige og har fuldt ud opfyldt mit behov. 


Indvendig kreditkortlomme
Ventilation langs lårene




















Jeg er blevet så glad for denne model, at jeg faktisk for nyligt bestilte endnu et par (de grå). Til min store overraskelse var modellen netop blevet opgraderet, med en baglomme, størrer bæltestropper, en ekstra trykknap ved linningen og nye zipper pulls (de der snore der sidder på lynlåsene).
Det er små men lækre detaljer, som bare gør bukserne endnu federe!



    

Konklusion

Jeg føler mig næsten snydt, fordi ikke har "opdaget" Terra Pants noget før. Særligt med den yderst attraktive pris taget i betragtning! Listeprisen på den nye model er 899,-

Jeg har selvfølgelig set især englændere bruge bukserne på fx Youtube, men må med skam indrømme, at jeg som så mange andre, var faldet i gryden med Fjällräven som spæd og derfor ikke værdigede dem en tanke...

Leder du efter nogle super lette, hurtigt tørrende og slidstærke vandrebukser til en god pris og kan du undvære lårlommer, så bør du ikke snyde dig selv for et nærmere kig på Terra Pants. 

Du skal dog være opmærksom på, at da bukserne er lavet af nylon/cordura, som dog er super stærkt, så er de IKKE glade for gnister fra bålet. Du skal derfor være påpasselig i forbindelse med evt. bålaktiviteter. 

Det tætvævede materiale er super godt til at holde vinden ude, men måske også til at holde på varmen. Nogen vil måske opfatte bukserne som "for tætte". Jeg synes personligt ikke det er et problem, da der som tidligere nævnt, er gode ventilationsmuligheder på begge lår.

Hvis du kunne tænke dig at prøve et par Terra Pants, kan du med koden "Fimbul" få 200 kr i rabat pr. par hos Liestmanns.dk

Jeg giver mine varmeste anbefalinger og kvitterer med 4 ud af 5 stjerner!

💥💥💥💥💢


OBS Jeg har modtaget bukserne uden beregning i forbindelse med test. Det er dog aftalt, at jeg må sige min uforbeholdne mening.

TEASER

Jeg har sideløbende testet modellen "Super Terra Pants", som er en ekstremudgave af Terra Pants - på doping...
Anmeldelse kommer senere 😉
 








fredag den 9. april 2021

Karrimor SF Sabre 45 - Anmeldelse

 Hårdfør rygsæk

Sabre 45 er en mellemstor, særdeles slidstærk og robust rygsæk fra engelske Karrimor SF's Sabre serie.
Tallet 45 angiver kapaciteten i liter.




Designet er et mix mellem "Alpin/mountaineering" og "Army", hvilket har gjort den til en af de mest populærer og brugte rygsække, indenfor fx bushcraft miljøet.

Den har den slanke, adrætte stil fra bjergbestiger verdenen, kombineret med det "pansrede" og modulære ydre fra militæret. - Denne rygsæk er lavet til krig!


Data

Vægt: 1,84 kg
Mål: 55 x 30 x 24
Pris: 1249 kr
Farve: Oliven, sort, brun, grå samt multicam

Kan købes her: Bushcraftbutikken.dk

Bæresystemet

Rygsækken er forsynet med et solidt hoftebælte med to store reb-løkker på siderne, som kan bruges til at løfte rygsækken i, samt til at tilføje forskelligt udstyr. Man kan desuden stikke en økse i løkken, hvis den skal bruges undervejs.

Jeg har ofte en "canteen pouch" fastgjort til den ene løkke.



To polstrede bærestropper, samt et brystspænde, sikrer en optimal pasform og bæreevne.
Rygstykket og bærestropperne er forsynet med "Cool mesh", som sikrer en hvis åndbarhed. Rygsækken har dog fuld kontakt til ryggen, så man må i et eller andet omfang, forvente en svedig ryg.

Alle spænder og stropper, er af aller højeste kvalitet.

Her ses rygsækken med to sidelommer (Rocket pouches)



Indvendig

Rygsækken er en såkaldt "top loader", hvilket vil sige at der er adgang fra toppen, til ét stort rum.
Indvendig er der dog en lomme til fx en vandblære, eller andre småting.
Et stort skørt/snefang, giver mulighed for, at "overpakke" rygsækken og giver samtidig en ekstra barriere mod vind og vejr.


























Indvendigt i en velcrolomme sidder rygsækkens "ramme", som Karrimor SF kalder F-Format. Rammen består af en plade af hård skum, med metal indlæg.






Pladen kan formes til den enkelte brugers ryg, ved fx at ligge den på en seng og trykke på pladen med knyttet hånd.





















I låget er der en ret stor lomme, som er genial til fx førstehjælpsudstyr, toiletpapir, pandelampe eller andre ting man hurtigt skal kunne komme til.

Toplommen er bred nok til at rumme en Silky Gomboy sav



Under låget er der en flad lynlåslomme i mesh, som fx kan bruges til pung, pas, håndvarmere, tandbørste osv. Der er desuden inde i lommen, en lille karabin til at fastgøre fx nøgler til.





Udvendig

Udvendig er rygsækken forsynet med to isøkse/vandrestavs holdere, og to rækker med øjer til fastgørelse af alt fra snesko til potter og pander...

De viste sidetasker er ekstraudstyr






På låget er der elastiksnor, som fx kan bruges til at stoppe jakken ind under, eller måske et liggeunderlag.




Siderne er forsynet med kompressionsstropper i overstørrelse, som udover at sikre så lille en pakkestørrelse som muligt, også kan holde fx et telt, skind eller andre større ting.



To lynlåse, samt klikspænder på hver side, giver mulighed for at tilføje forskelligt tilbehør og dermed personliggøre og optimere rygsækken individuelt. Systemet kendes som "PLC" (Personal Load Carrying System)
Der findes flere forskellige sidetasker og Molle-paneler, samt et eksternt "hydration system".




Det oplagte og nok mest populære tilvalg, er sættet med "Rocket pouches", som er to store sidetasker på henholdsvis 12,5 liter.
Med disse to, kan man altså med et snuptag opgradere kapaciteten fra 45 liter til 70 liter.




Kvaliteten

Denne rygsæk er lavet af de allerbedste materialer og kan nærmest holde for evigt!
DWR behandlet 1000 denier nylon med PU coating på indersiden beskytter dit grej mod vind og vejr, samt uvejsomt terræn.
Alle syninger er udført til UG og er forstærket på de mest udsatte steder.
Lynlåsene er YKK


Konklusion

Jeg har nu brugt rygsækken i et par år, til alt fra dagsture til forlængede weekender, i alle årstider.
Den sidder super godt på mig, og har den helt rigtige stil til mit brug.
Jeg elsker designet, som er"civilt" men robust, uden at være for militær-agtig. Sabre serien, er efter min mening det bedste fra begge verdener.  -Sabre 45 holder bare til alt!








De to store sidetasker, er et "must have", hvis du skal på længere ture, eller bare ikke vil gå ned på udstyr.

Jeg har svært ved at finde noget negativt ved denne rygsæk. Man skal dog være opmærksom på, at den ikke er designet til at bære alt for stor vægt. Dertil er bærestropper og hoftebæltet ikke egnede.
Så hvis du er typen der slæber selv køkkenvasken med på tur, bør du istedet overveje at gå et trin op ad stigen.
Jeg bruger selv rygsækkens storebror Sabre 60-100 til længere ture eller hvor der måske skal bæres mere.


💥💥💥💥💥💢