Amok i Klosterheden!

"En fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu"

Denne sætning, bed jeg mærke i, da jeg skrev med en gut der hedder Arne, via Instagram.

Vi havde gennem et stykke tid fulgt hinandens profiler og kommenteret lidt på hinandens billeder.

Jeg har tidligere haft god succes med, at "frilufts-blind date", via dette medie og skrev på et tidspunkt, at vi da måske kunne finde ud af, at tage på tur sammen engang.

Arne greb straks idéen og vi begyndte herefter at skyde os ind på, tid og sted.

Vi blev enige om, at Klosterheden plantage, måtte rumme det perfekte sted og at det ville være et besøg værd.

Arne begår sig i sin fritid, i gruppen "Basecamp North", som blandt andet gør i adventure ture på motorcykler. De husere gerne oppe i de store svenske skove.

Gennem denne forbindelse, har Arne kastet sin kærlighed på de innovative køjer fra norske Amok.

Det var derfor oplagt, at jeg også ville medbringe min Draumr XL køje, på dette eventyr.

Arne spurgte om det var ok, at han medbragte en kammerat - Søren, som gerne ville snuse mere til hængekøjer og friluftslivet generelt. 

Jeg var selvfølgelig helt med på idéen og derfor gik vi tre mand, "amok" i Klosterheden...

De to gæve gutter fra den sydlige del af landet, tilbød at samle mig op, hjemme på min adresse - Total luksus!
Vi kørte således i samlet flok mod Klosterheden, sidst på formiddagen.

Søren havde medbragt rigelige mængder rådyr-kød, som hans søn havde skudt. Han havde desuden en ramme med diverse lækre øl med, som så vidt jeg husker, var overskud fra et nyligt afholdt sølvbryllup...
På vejen ud til området, holdt vi ind for, at proviantere de sidste fornødenheder.

Da vi ankom til den udsete lejrplads, blev vi en smule skuffede. Der var opbygget et større bord/bænke arrangement omkring selve bålstedet, hvilket i vores øjne ikke ligefrem øgede "vildmarksstemningen". Det så lidt for "lejrskole agtigt" ud.
Vi kørte derfor videre rundt i plantagen og fik besøgt flere af de etablerede lejrpladser. En enkelt måtte vi opgive, at finde.
Vi brugte en del tid på, at sondere terrænet og er nu meget klogere på området. Vi blev til sidst enige om, at slå os ned på den mest primitive plads, vi kunne finde, hvor der samtidig var en officiel bålplads. (helt simpel, uden alle mulige bekvemmeligheder - lige sådan som det skal være...)


Vi gik straks igang med opsætning af køjerne. Jeg havde udover min Amok køje også medbragt en Hennessy Woodland Survivor, med diverse Fimbul Gear tilbehør, for at kunne lave en lille demonstration... Der blev udvekslet tips & tricks og jeg fik styret min trang til, at dele min viden på køjeområdet 😆

Søren skulle prøve kræfter med en Draumr XL

Arne's setup

Min køje

"Kloge-Åge" fortæller om hængekøjer og underquilts

Jeg viser her en Hennessy Woodland Survivor med
 Fimbul Gear Twister underquilt frem

Arne nyder udsigten fra køjen

Inden længe var lejren etableret, de "svævende senge" testet og vi påbegyndte derfor indsamling af brænde til bålet.
Heldigvis var der masser af dødt og forholdsvist tørt træ, omkring os.

Søren klargjorde kødet i bedste "Nak & Æd stil" og snart duftede der himmelsk, på den lille slette.
Hvis der havde været ulve i nærheden, havde vi bestemt fået besøg!

Aftenen gik med snak, god mad, herlige øl, bålkaffe og en tår af Arnes medbragte whisky. Kort sagt, gik tingene op i en højere enhed!

Kaffe skal der til!

Efter en god nat i køjerne og en stille kop kaffe, siddende i soveposen, stod vi op og fik gang i bålet igen.
Der blev lavet bacon, baked beans og ristet boller. Bushpotten blev endnu engang omdannet til kaffemaskine og vi kunne derfor med fyldte maver, pakke det hele sammen igen.

"Cowboy-kaffen" klargøres

Jeg blev på fornemmeste vis, afleveret på hjemmeadressen igen og kunne nu med hovedet fuld af gode oplevelser, vinke farvel og på gensyn til to nye venner...
Jeg er således endnu engang, blevet bekræftiget i, at køjemiljøet er helt fantastisk. Mennesker kan mødes om en fælles passion, på trods af forskellige indgangsvinkler og grejbeholdninger. Målet er dog det samme, nemlig at hygge sig og nyde naturen - fra en varm køje. 😄


Foto: Rasmus Madsen & Arne Jacobsen

Hvad skal der ske med Fimbul Gear??

Baggrund:

For efterhånden en del år siden, nærmere betegnet sommeren 2015, kastede jeg mig for alvor ud i hængekøjeverden.

Jeg fik lavet min første "underquilt", som egentlig bare var en gammel sovepose, som blev modificeret...  

Jeg fik blod på tanden og kastede mig den følgende vinter, ud i at lave en "rigtig" underquilt, med dun i lange baner.

Den blev en succes og jeg begyndte at spekulere i, at lave mit eget brand, da flere havde spurgt om jeg lavede på bestilling.  

Fimbul Gear opstod! 

Jeg skrottede til at starte med, idéen om dun, da det var dyrt og jeg endnu ikke havde så meget erfaring. Jeg lavede derfor de første modeller, med et syntetisk fyldmateriale, som bliver brugt til dyner og puder. 

De virkede rigtigt godt, men var temmelig tunge og vejede et ondt år...

Jeg blev i sommeren 2017 opfordret til at lave en dansk version af Warbonnets Wooki underquilt, af Jesper Hede, fra Bushcraftbutikken. -At importere underquilts fra USA, kan nemlig både være dyrt og besværligt.

Jeg tog udfordringen op og den første prototype, så dagens lys i løbet af sommerferien. Min intension var, at lave en udgave, som var på fuld højde med - og måske endda bedre end "originalen".

Jeg havde på daværende tidspunkt, ikke set en "Wooki", i levende live, så jeg måtte gætte mig lidt frem, ud fra billeder og beskrivelser af denne. 

Første prototype

Jeg fandt forholdsvist hurtigt ud af, at designet kunne forbedres og optimeres og lancerede derfor en version 2.0

Der er nu gået 2,5 år siden den første Fimbul Twister, blev søsat og successen har været enorm - også udenfor Danmark! Det har virkelig været overvældende!

Jeg har lavet tarps, topquilts, pakkeposer, ophængningssystemer, specialopgaver og diverse reperationer til den helt store guldmedalje.

Jeg beviste overfor mig selv, at med en tilpas portion stædighed, vilje og måske også talent, kunne jeg sagtens lave et anerkendt brand i klasse med de store spillere i USA.

Jeg føler næsten, at jeg har fået en ny identitet, som "Mr. Fimbul"

Familien:

Jeg bruger enormt meget tid på produktionen, af hvert enkelt produkt og dette har selvfølgelig en pris.

Jeg har tre børn. To drenge og en pige.

Mine to sønner, har begge autisme og kræver i al beskedenhed, en del mere energi end de fleste andre børn. Derudover er der jo den evindelige kamp med systemet og kommunen!

Det er derfor ikke altid let, at få tid til det hele...

Oveni hatten blev min kone sidste år, meget mod hendes vilje, tilkendt førtidspension på grund af en bindevævssygdom. Uden at gå i detaljer, betyder dette, at hun let bliver overbelastet og træt og hendes fysiske formåen, er absolut ikke hvad den har været. Hun bruger al sin energi på, at være mor og hustru, selv en sølle omgang tøjvask eller en indkøbstur, kan i værste fald betyde, at hun bliver sengeliggende.

Jeg arbejder til dagligt, som teamleder for et hold af vedligeholdelses medarbejdere, på en større virksomhed. Jeg har derfor en helt almindelig gennemsnitsløn.

Når éns ægtefælle får tilkendt førtidspension, stifter man ret hurtigt bekendtskab med begrebet "gensidig forsørgelsespligt".

I al sin "enkelthed" betyder det, at min hustru bliver modregnet i hendes pension, for hver krone jeg tjener...

Vi gik drastisk ned i rådighedsbeløb, da min kone fik pension og vi har nu erfaret, at selvom jeg forsøger at rette op på dette ved, at arbejde noget mere, kan det slet ikke betale sig!

Jeg har drevet Fimbul Gear som hobbyvirksomhed og har lavet fuldt regnskab for alle udgifter og indtægter.

Jeg betaler med glæde min skat, da jeg som udgangspunkt er tilhænger af og tror på vores velfærdssamfund.

I vores tilfælde ser regnstykket sådan ud: For hver 100 kr jeg tjener på at lave fx underquilts, skal jeg betale mindst 43 kr i skat og min kone bliver modregnet 30 kr. i hendes pension... Reelt set er der således 27 kr. tilbage.

-Dette hænger naturligvis slet ikke sammen uanset, hvor stor fornøjelse jeg har af al den positive feedback, jeg får fra mine kunder. Jeg har undskyldt overfor mig selv med, at jeg jo ikke gjorde det for pengenes skyld, men fordi jeg brænder for det...

Det bliver simpelthen for surt, at bruge 10 timer på en underquilt.

Det er enormt frustrerende og i min øjne også uretfærdigt, at det ikke kan betale sig, at yde en ekstra indsats. Selvom jeg har energien og viljen til, at "rette op" på vores manglende indkomst, kan det med det nuværende system, ikke lade sig gøre. (loven for gensidig forsørgelsespligt, er fra 1926...)

Det der er mest grotesk er, at en direktør som tjener 3 gange så meget som mig, ikke bliver "straffet tilsvarende. Der er nemlig vedtaget et loft på trehundrede-et-eller-andet tusinde kroner. Altså er det folk med "almindelige" indkomster, der bliver hårdest ramt. Sjovt nok gælder gensidig forsørgelsespligt ikke, hvis ens samlever er på kontanthjælp og rent faktisk har mulighed for, at arbejde...

Jeg har derfor besluttet, at det for nuværende ikke er besværet og tiden værd, at drive Fimbul Gear videre, i den nuværende form. Jeg vil hellere bruge tiden med min familie og måske komme lidt mere ud på ture.

Jeg vil dog holde navnet i live og stadig udvikle og producere nye produkter, men kun til mig selv.

(Jeg kan dog af hensyn til pladsmangel, blive nødt til at skille mig af med noget af det, med jævne mellemrum og man vil derfor muligvis kunne finde en salgsannonce i ny og næ, med lettere brugte artikler...😉)

Ligeledes vil jeg stadig være, at finde til diverse arrangementer og på de forskellige medier, hvor jeg vil belemre folk med min viden og erfaring på området. Jeg vil heller ikke afvise tanken om, at afholde sy- og hængekøjekurser i fremtiden.  -Lidt nørd har man vel lov, at være...

Tusind tak for al den positive feedback og ros, gennem tiden. Det har været meget overvældende.

Set med de positive briller, får jeg nu mere tid til at passe min blog, samt komme ud på ture og nyde hængekøjelivet...

Happy Hang!

Rasmus