Hotelophold eller kajakcamping?
En mulighed for en kærestetur var opstået. Svigermor havde tilbudt, at flytte ind for at passe ungerne, så min kone og jeg kunne få lidt "alenetid".
Nu var spørgsmålet, hvad vi skulle foretage os...?
Min kone deler ikke min begejstring for friluftliv, i hvert fald ikke på samme plan.
Så hvis det var op til hende, stod den på hotelophold og wellness...
Vi har for kort tid siden, erhvervet os en superlækker dobbelt kajak - en Hobie Mirage Oasis.
Hobien drives frem ved hjælp af nogle særlige og ikke mindst geniale finner, som sidder under skroget. Finnerne aktiveres ved, at "trampe" i et sæt pedaler.
Den helt store fordel ved dette system er, at man kan have begge hænder fri, til fx fiskeri, fotografering, kaffedrikning og hvad fantasien ellers rækker til. (En nærmere gennemgang af Hobien, kommer senere her på bloggen)
Vi havde anskaffet kajakken, dels for at kunne være fælles om noget, men også for at skåne henholdsvis min skulder og min kones led. (Vi er begge ved, at være nogle sølle skrog...)
En anden afgørende faktor var, at ture med en af ungerne, ville være meget nemmere.
Kajakken kan desuden nemt sejles alene, så jeg kan sagtens tage på mine små "get aways", året rundt.
Jeg fik med den nye kajak som trumf, overbevist Sanne (min kone) om, at det var verdens bedste idé, hvis vi tog på tur i denne og fandt et sted at overnatte. Eneste problem var vejret.
Vejrudsigten så alt andet end godt ud, for den pågældende weekend! -Det begyndte at trække op til hotelophold istedet...
På mirakuløs vis, nåede vejret her sidste weekend i juni, at skifte til det bedre. Dog stadig med udsigt til en del vind fra vest.
Vi besluttede, at tage chancen og drog på tur, i læ langs kysten på Skive fjord. Juhuu!!
Vi stævnede ud fra Windsurferklubbens område og sejlede nord på. Vi havde ikke et egentligt mål, men ville se forholdene lidt an.
Vandet var fint, solen kom frem og vi gled frem i en fin fart, mens alle indtryk blev taget ind.
Efter små 10 kilometer, besluttede vi, at holde en tisse/snackpause.
Vi drøftede mulighederne og besluttede, at forsøge at nå udenom Grønningøre tange, som strækker sig fra vest mod øst. Vinden så ikke så voldsom ud fra hvor vi stod.
Da vi passerede Lyby, begyndte forholdene, at ændre sig drastisk. bølgerne blev større og større og i takt med kursændringen, kom bølgerne mere og mere ind fra siden.
Da vi var kommet et godt stykke ud langs tangen, blev det alligevel for meget. Bølgerne stod ind over os i en lind strøm og da vi trods alt kun havde én tur sammen i kajakken bag os, valgte vi at søge mod land.
Det blæste helt vildt direkte ind på stranden og dette var absolut ikke et sted, som vi kunne tænke os at slå lejr.
Jeg vidste, at vi lidt længere tilbage af stranden, var kommet forbi en primitiv lejrplads. - Nu skulle jeg bare finde ud af, hvordan vi fik kajakken med derhen...
Det blæste nu så meget, at jeg ikke var tryg ved, at skulle have kajakken langt nok ud til, at kunne sejle tilbage. Vi forsøgte derfor, at trække kajakken på C-Tug vognen, som vi havde medbragt.
Den stenede strand og vægten af kajakken og udstyret gjorde dog, at vi måtte opgive.
Valget stod nu mellem, at tømme kajakken, slæbe al grejet frem til lejrpladsen og derefter hente kajakken, eller at vade ud i vandet og forsøge at trække kajak + udstyr langs med kysten.
Det blev den sidste løsning.
Vi nåede efter en del møje og besvær, frem til stien fra stranden, som førte ind til lejrpladsen.
Der var heldigvis læ og faktisk temmelig skønt, inde på det lille område. Smilet vendte tilbage til vore ansigter.
Vi fik hurtigt tømt kajakken for alt vores grej og påbegyndt etablering af lejren.
Da telt og tarp var kommet på plads, fik vi startet op i et lille bål, så vi kunne få tilberedt vores aftensmad.
Vi havde medbragt to lækre bøffer, majskolber og en bakke med marinerede kartofler, med ost og bacon. -Nam nam!
Kartoflerne var egentlig beregnet til, at tilberede i en en ovn, men vi hældte dem bare i en gryde og satte den på bålet.
Majskolberne forkogte vi, inden de også blev lagt på den medbragte grillrist.
Endelig blev bøfferne grillet over en sagte ild...
Maden var himmelsk, solen skinnede og vi nød freden og de sidste flammer fra bålet.
Da vi havde fået "slået mave", ændrede vi lidt på tarpens opsætning. Der var begyndt, at snige sig nogle kraftige vindstød ind, på vores lille plads.
Vi kunne nu sidde under tarpen, i læ for vinden og nyde kaffe og dessert.
Vi opdagede, at vi havde et lille hængeparti med et par våde strømper. Tørringsprocessen blev derfor fremskyndet over de sidste gløder i bålet.
 |
| Bålrøgede sokker... |
Nattens søvn forløb roligt, kun afbrudt af en regnbyge, som trommede lystigt på teltdugen.
Klokken 06.00 bippede mobilens alarm.
Vi havde besluttet, at stå tidligt op for, at komme den stigende vind i forkøbet. I løbet af morgenen og formiddagen, skulle vindstødene komme op i nærheden af 20 m/sek. -Det ville vi helst undgå!
Vi sprang morgenmaden over og efter en lille time, var vi igen på vandet. Vinden var allerede begyndt, at tage til, så der blev trampet ekstra hårdt i pedalerne, for at komme tilbage til læsiden.
Det var vores plan, at holde ind på stranden, når vi var kommet i læ og indenfor overskuelig rækkevidde af vores bil, men da Hobien åd bølgerne med stor appetit, som "Havhingsten fra Glendalough", besluttede vi at holde på og fortsætte det sidste stykke vej.
Vi fik hurtigt pakket alt grejet i bilen og kørte herefter, omkring bageren efter brød. Vi overraskede således svigermor og ungerne, med rundstykker og en tidligere hjemkomst end forventet.
Det var alt i alt en mega god tur, med alt fra sejlads i roligt vand og højt solskin til høje bølger og nervepirrende spænding.
Vi fik begge koblet af fra hverdagens trummerum, var sammen om flere små opgaver og vendte hjem med en række fælles oplevelser, på nethinden.
Jeg var lidt spændt på, at høre Sannes samlede vurdering af turen. Hun mente heldigvis, ligesom jeg, at det havde været en succes og kunne næsten ikke vente til næste gang. -Bølger, blæst og våde sokker til trods... 😀
Du kan se en film fra turen her:
